Ordliste

  1. A
  2. B
  3. D
  4. E
  5. F
  6. G
  7. H
  8. I
  9. J
  10. K
  11. L
  12. M
  13. N
  14. O
  15. P
  16. R
  17. S
  18. T
  19. U
  20. V
  21. Y
  22. Æ
  23. Ø
  24. Å
  25. *
Tal ord på U: 355 | Totalt: 14340 | søketips | nullstill
Forklåring Døme
check 'U gjeng'e ti'....

uttrykk bruka om at klokka har passert ein heil time (dømet under tyder at klokka har passert 10)

Nò gjeng'e 'u ti' ellev.

check úart'e

negativt karaktertrekk (om folk og hest)

Der kunna vère an úart'e i sòme gúta fysst da stròka ihóp å ha' an tått'e ti' vèr' leie mæ aire. Sòme hesta ha' an úart'e at da tóke út mæ lassæ førr'ell mannen ha' tèkje tauman.

check ubben

grått, ufyseleg (om veret)

Mi vi' inkji ti' heis i dag, 'er æ så ubbi.

check úbeiskeleg

veldig (forsterkande uttrykk)

'Er æ úbeiskeleg mæ orma i år.

check úbitrúdd'e

uærleg

'An hèv' gjårt seg úbitrúdd'e.

check úbygd'e

ikkje ha arbeid

'An va' úbygd'e det sommåri.

check udd
image

ull; bruka berre i eintal

Klæi av udd æ varme om da æ våte.

check uddeklæi

ullklede

Eg såg a mellefívrell som fauk inni loptæ, då æ eg allstǿtt så ræde for uddeklæó.

check uddsmòlogg

sau
Sjå ogå smólogg.

Haddvår hèv' mykji uddsmòlogg.

check údengd'e

"har aldri tapa" (oftast bruka i samband med slagsmål, men òg i overførd tyding)

Bjynn va' den einasti som va' údengd'e av ungdómó i Tveitebǿ.

check úduge

person som ikkje vil eller kan noko

Údugu kunne vèr' bå' kara å kvendi. Anne va' a úduge, 'u tóttest alli vèr' mannti' nòkå ting.

check údugji

person som korkje kan eller vil noko

Pål va' an údugji, 'an tóttest alli vèr' mannti' nòkå ting.

check údygde

ugrei eller udugeleg person

Údygdu hèv' det allstǿtt funnest.

check údygdeleg (H)

uforsiktig både med si eiga "ære" og i høve til andre folk

Herjús varte reikna for údygdeleg av mange.

check údǿmeleg

veldig, over måte svært (forsterkande uttrykk)

Det hève kåmi údǿmeleg mykji snjór'e i vèt'e.

check úfée

1. fæl og omsynslaus person (simpel framferd)
2. person som har det rotut og uryddig
Sjå også úféelèg'e (V) og úféeleg (H).

1. Úféun kunne øyeleggje mykji.
2. Å dí úfée, sossa kunne mi inkji have det inni stògunn!

close úféeleg (H)

fæl person
Sjå også úféelèg'e (V) og úfée.

check úféelèg'e (V)

1. stor, fæl, udanna, simpel; bruka om t.d. personar og vertilhøve
Sjå også úféeleg (H) og úfée.
2. forsterkande uttrykk

1. Det va' a úféeleg veir då mi våre mæ Bossvatn den dagjen i vèt'e.
2. Det va' úféeleg mange saui i dei hópæ.

check úféen

stygg framferd; om personar

'An va' jamt úféen mæ kåna sí.

check úfègjen

lei seg, uglad
Sjå også fègjen.

Úfègjen æ den som var' skjemd'e.

check úfègjisauga

høgre auga

Ai-ai, nò kleiar eg i úfègjisauga, ko trú det æ nò som kjæm'e.

check úfest'e

ikkje trulova (men i gifteferdig alder)

Jentâ va' úfest, endå så vé 'u va'.

check úfjankeleg (H)

1. ugreitt kledd
2. ugrei kroppsbygnad
Sjå også úfjankelèg'e (V).

1. Du kan 'kji gange sossa úfjankeleg fysst det æ sundagjen!
2. Mange glåpte på 'an si' 'an va' så úfjankeleg.

check úfjankelèg'e (V)

1. ugreitt kledd
2. ugrei kroppsbygnad
Sjå også úfjankeleg (H).

1. Du kan 'kji gange sossa úfjankelèg'e fysst det æ sundagjen.
2. Mange glåpte på 'an si' 'an va' så úfjankelèg'e.

check úforfælt'e

dristig, djerv

Jórånd æ så úforfælt, 'u kan take på seg det meste.

check úforkaga

fort, uventa (om person som kjem styngs)

Såvi kåm úforkaga inn i stògâ, så det va' mest'e så mi stukke.

close úfrédeleg (H)

greier ikkje roe seg / vere i ro; bruka både om menneske og dyr
Sjå også úfrédelèg'e (V).

check úfrédelèg'e (V)

uroleg, rastlaus (bruka både om menneske og dyr)
Sjå også úfrédeleg (H).

Sòme unga æ så úfrédelège at da æ plent riske.

check úfré'e

1. ufred, usemje
2. uro, rastløyse

1. Det æ leitt at det ska' vare úfré'e for nokå líti.
2. Der æ slig úfré'e i dei ungâ, 'an kan alli sitje stilt. Sòme kara have den úfréen í sikkå at da laupe i stògó.

check úfrelst'e

1. fredlaus (bruka om person som kunne drepast utan at drapsmannen skulle straffast)
2. ikkje personleg kristen

1. Åsmund gjåre seg úfrelst'e å laut take út.
2. "Æ an úfrelst'e kjæm'e an beint ti' Helvitæ!", sa Imissæren.

check úfrjóne

stort stygt tre med mykje greiner

Eg hoggje nåkå fæle úfrjónu oppi úró.

check ufsedrag

li eller område med mange ufser

Evst i líinn æ der mange ufsedròg.

check úfær

ferd eller ulykke som endar med døden

Gunnår fekk a úfær mæ 'an jakta nórd i heiinn.

check úfærug'e

skadd, ikkje arbeidsfør pga skade eller sjukdom
Sjå også færug'e.

Bjynn va' úfæruge i a håvt år ette det 'an kjøyre útivi mæ bíl'e.

check úfǿrt

vanskeleg framkomeleg snøføre; vert ikkje gradbøygt

'An kåm 'kji i høyskóg for det va' så úfǿrt.

check uggeberr'e

bruka om person som toler lite og har lett for å furte

Nikelos æ så uggeberr'e, an lýt passe seg koss an órdlegg'e seg.

check uggji

fiskefinne

Uggan å vèli på an fisk'e vi' eg inkji ète.

check úgjèrast

få dårlegare utsjånad med åra; helst bruka om born og ungdom

Dreng hèv' hell'e úgjårst ette det 'an vart'e vaksen.

check úgjæve

"dårleg menneske"

Úgjævun vare vanda.

check úgløymandi

ugløymeleg (gode og vonde minne)

Túren mi ha' ive heií i snjóstorm'e va' úgløymandi, mi ska'fruse bògó.

check úgóslegt (V)

ugodsleg, lite triveleg

D'æ úgóslegt å sitje eisemadd'e i kollmørkræ.

check úguteleg (V)

forsterkande uttrykk

D'æ úguteleg langt inn ti' Rjúvæ, an veit inkji nær an kjæm' fram.

check úgutelèg'e (V)

ukristeleg, gudlaus i religiøs tyding

Dei som våre úgutelège, gjåre bå' banna å krossa sikkå.

check úgådd'e

usedd

Støylen åkkå i Finndalæ æ så úgådd'e, for 'an ligg'e langt inni skógjæ.

check úhamskeleg

bruka om å ikkje ha på seg klede på ein grei måte
Somme seier "úhemskeleg".

'An ha' havt klæin på seg så úhamskeleg.

check úhamsklèg'e (V)

ugreitt kledd

'An forsòv seg, å laut nøyte seg så fælt, så 'an va' helst'e úhamsklèg'e då 'an kåm på bussen.

check úhèvili

1. forbigåande skade på kroppen
2. liding
3. utrivnad (td om dyr)

1. Eg fekk an úhèvili som eg slít'e mæ ennå.
2. Kåven ha' an úhèvili så eg sendte 'an ti' Samsen (Samslakteriet Kristiansand).
3. Snille-sau hèv' fengje an úhèvili så mi ljóte halde 'an heimi a bil førr'ell mi send' 'an 'å heií.

check úhynde

person som ikkje er snill mot dyr

Úhyndun sill' inkji hav' lòv ti' hav' dýr.

check úhyndeleg (H)

ikkje snill mot dyr

Vetli va' så úhyndeleg mæ hesten sin.

check úhǿg'e

1. Om personar: ugrei, til bry, vanskeleg å vere i hop med.
2. Om ting: ugrei, til bry, i vegen for noko.
Sjå også hǿg'e, hǿgt og uhǿgt.

1. Ungan æ så úhǿge, da vi' alli lýe.
2. Da æ úhǿge, desse tronge motórrómí i nýe bíla.

check úhǿgt

ugreitt, tungvint
Sjå også úhǿg'e og hǿgt og hǿg'e.

Det æ stundom úhǿgt å vère kjeivhendt'e.

check uke

gli med vilje sidelengs

Eg lýt uke mi nòkå så dú au fær sitje!

check úkjúre

omsynslaus person

Der kåm nåkå úkjúru frå Bygland som barre vill' slåast å vèr' úgreie i ungdómshópæ.

check úkjúren

1. uvøren, omsynslaus
2. usømeleg

1.Det æ helst'e gútan som æ úkjúrne, inkji så jamt jentun.
2. Såvi va' så úkjúren, å lauga seg tídt nakjen mæ aire såge på.

check úkjúrs ting

dyr eller person som gjer mykje skade

Gullrós va' gó' ti' mókke, men a úkjúrs ting ti' springe gjærí.

check úkjúrskap

svært simpel åtferd

Det va' púre úkjúrskap at Såvi sló a sukke i bílen 'ass Kjètil.

check úkjǿmt

vanskeleg tilgjengeleg; om terreng
Sjå også kjǿmt.

Det vare så úkjǿmt itt an lýt vasse i lòkestǿi.

check úkonstig'e

dårleg handlag (ha vanskar med praktiske gjeremål)

'U æ så úkonstig at 'u kan 'kji stelle klæí sí agong.

check úkosta

gratis
Sjå også adverbet úkosta.

Kjø̀ti æ 'kji úkosta om eg hèv' skòte å slakta dýri sjav'e.

check úkosta

gratis
Sjå også adjektivet úkosta.

Det æ sjella an fær nåkå úkosta.

close úkunnelèg'e

dårleg til å elske; p.g.a. utsjånad, veremåte eller alder

check úkvidden

vanskeleg framkomeleg terreng

Der æ mangestad úkviddi i Ljósådalæ.

check úkviddi

vanskeleg framkomeleg terreng

Det æ 'kji gama leite ette saui i úkviddæ.

check úlagast

1. få dårlegare passform, kome i uorden
2. få dårlegare utsjånad

1. Skóne mí hav' úlagast så da æ 'kji gó'e å gange mæ, leng'e.
2. Sòme úlagast mæ åró.

check úlage

skjemme ut, øydeleggje utsjånaden, øydeleggje funksjonaliteten eller kvaliteten

'U úlaga húsi mæ dei ti'byggjæ.

check ulageleg (V)

ugreitt, passe dårleg
Sjå også lagelèg'e (V), adverbet lageleg (V), úlagelèg'e (V) og adverbet úlageleg (H).

Det va' úlageleg at du kåm plent nò, for nò ska' eg ti' doktaræ. Sòme tikje det æ úlageleg mæ nappa i staden for skreielås'e i buksó.

close úlageleg (H)

Sjå også adjektivet lageleg (H), adverbet lageleg (H), úlagelèg'e (V), og adverbet úlageleg (H).

close úlageleg (H)

Sjå også adjektivet lageleg (H), adverbet lageleg (H), adverbet úlageleg (V) og adjektivet úlageleg (H).

check úlagelèg'e (V)

ugrei, upassande
Sjå også lagelèg'e (V), adverbet lageleg (V), adverbet úlageleg (V) og adjektivet úlageleg (H).

'An æ úlagelèg'e som granni.

check úl'e

1. harsk (td skjemt kjøt pga for lite salt)
2. sur; bruka om personar
Sjå også úlne og tråen.

1. Det æ iddi disom an saltar kjø̀ti så líti at det vare últ.
2. Jø̀rund varte úl'e då 'an inkji fekk det som 'an villi.

check úlea

urørd; bruka om noko som ein kan bruke opp

Eg hèv' a úléa flaske mæ mjåkk i kjǿleskåpæ.

check úlenkjelèg'e

lang og smal person; ofte med dårleg fysikk

No for tí'inn fær an allstǿtt tak i buksu som passe, om an æ bå lang'e å úlenkjelèg'e.

check úlenseleg

endelaust, hardt

D'æ úlenseleg langt ti' Amérika. Da slógest úlenseleg.

check úlíe

usympatisk menneske

Der va an kaptein'e på Móæ som va' slig a úlíe.

check úlík'e si

bruka om å forandre utsjånad eller veremåte

Mæ åró varte 'u helst'e úlík si.

check úlíleg (V)

leitt
Somme seier úlílegt".
Sjå også úlílèg'e (V) og adverbet úlíleg (H).

Det va' úlíleg at det kåm regn i dag.

check úlíleg (H)

1. ugrei, ikkje likande
2. bruka i uttrykket vere úlíleg med
Sjå også adverbet úlíleg (H) og úlílèg'e (V).

1. Der va' så úlíleg enn hund'e som allstǿtt gjøydde om néttan.

check úlíleg (H)

leitt, ugreitt
Sjå også adjektivet úlílèg (H) og adverbet úlíleg (V).

Eg æ B-menneskjinn, så det úlílegaste eg veit æ å ríse opp tídleg om mǿnó.

check úlíleg mæ (H)

erte, mobbe
Sjå også úlíleg

Pål va' så úlíleg mæ æ Sigríd.

check úlílèg'e (V)

1. ugreitt, leitt
2. ufordrageleg
3. bruka i uttrykket å vere úlílège med = mobbe , ikkje reg
Sjå også adverbet úlíleg (V) og adjektivet úlíleg (H).

1. Å klyppe saui æ a úlílegt arbei'.
2. 'An va' så úlílèg'e mæ kånâ sí.

check úlílesklèg'e

ser ved fyrsteinntrykk ut som ein ugrei person (i oppførsel og/eller utsjånad)

Dei útmennan mi trefte såge så úlílesklège út.

check úlív

vondt og vanskeleg liv; bruka berre i eintal

'U fekk a úlív mæ dei mannæ.

check úliven

1. ufred, strid
2. bråk

1. Det vare jamt úliven 'å garæ fysst det æ stórbýti. Mæ dei úlivenæ i húsó hèv' 'u inkji havt det godt.
2. Ungan héle slig úliven åttafyri. Der va' slig úliven i gjerkveld.

check ulk'e

ugrei og ufordrageleg mann
Sjå også ulkelèg'e og ulke.

Det æ an ulk'e, an kan alli stóle på det 'an sei.

check ulke

ugrei og ufordrageleg kvinne

Den ulkâ vi' eg inkji have mei' mæ å gjère!

check ulke

skitne ut / til, som regel bruka i hop med "ut" og "til"
Sjå også ulke seg, ulkelèg'e og ulk'e.

Nò lýt du ète greitt, så du inkji ulkar út den nýtvegne skjortâ. Dei nýe klæí dí må du inkji ulke ti'!

check ulke

ugreitt, ikkje likande (td "ulke arbei", "ulke veir")

Det varte a ulke mǿti, der va' tvei som bigjynte å munnhoggast.

check ulke seg

skitne seg til / ut
Sjå også verbet ulke.

Nò må du inkji ulke deg út, nò som mi sku at kjørkjunn.

check ulke út

skitne til

Eg ulka út klæin mí då eg tók út tadden i dag.

check ulkearbei'

ugreitt eller ufyseleg arbeid

D'æ nåkå ulkearbei' å kjøyre ut kåmåren.

check ulkebeist

ugreitt, vanskeleg, vrangt (bruka om storfe)

"Ditt ulkebeist, sjå å hald deg ette vègjæ!"

check ulkeleg (V)

ekkelt
Sjå også ulkelèg'e (V) og adverbet ulkeleg (H).

Snykkjen renn'e så ulkeleg ó' nòsinn fysst an inkji snýter seg.
check ulkeleg (H)
image

1. ufordrageleg
2. motbydeleg
Sjå også adverbet ulkelèg (H), ulkelèg'e (V) og ulke.

1. Òlâv æ så ulkeleg i tòtæ.
2. Sòme tikje det æ ulkeleg blód.

check ulkeleg (H)

leitt, kjedeleg, dumt, ekkelt, ufyselegt
Sjå også adjektivet ulkelèg (H) og adverbet ulkeleg (V).

Snykkjen renn'e så ulkeleg ó' nòsinn fysst an inkji snýter seg.
check ulkelèg'e (V)
image

uappetitteleg, motbydeleg, ufyseleg
Sjå også adverbet ulkelèg (V), adjektivet ulkeleg (H) og ulk'e.

'An tótte det va' a ulkelegt arbei'. Katten dreit på kjykkentili, å fý, det va' a ulkelèg mukke.

check ulkeskap

1. ureint
2. ugreitt

1. Det ulkeskapi vi' inkji èg take í!
2. D'æ nåkå ulkeskap mæ tronge motóra, an fær mest'e alli ti' å býte ljóspæru.

check úlne

få usmak etter ei tid pga for lite salttilsetjing
Sjå også úl'e.

Hèv' kjø̀ti úlna for mykji, æ det 'kji ètandi.

check úlóøyra

to "klaffar" i hjarta (ein skjer desse bort når ein brukar hjarta til kurv'e og annan innmat); bruka berre i fleirtal

Úlóøyró skjèr'e eg av fysst eg slaktar.

check úlúne

dårleg humør
Sjå også lúne.

An ska' 'kji hǿre úlúnun sí út på aire.

check úlut'e

1. ulempe
2. bruka i uttrykket líe úlut'e

1. An hèv' an úlut'e den som inkji æ rétt skapt'e.
2. Å lí'e úlut'e æ a vónd kjensle.

check Ulveríkji

klengjenamn på Hovet

Sòme seie det va' Tarjei Sveinson Hòvæ som fysst'e brúka namni "Ulveríkji".

check úlýug'e

ulydig
Sjå også lýug'e.

An úlýug'e hund'e kan gjère ska'i.

check úløyseleg

uvanleg, veldig

Det va' úløyseleg det fanten laug fyre mi.

check úmake seg

vere i aktivitet

'An fær úmake seg fysst an spring'e ette sauó i heiinn. D'æ godt å úmake seg itt an hèv' sète lengji.

check umbusse

"krokvegar", ulike oppfatningar, problem

Gut hève så mange umbussu mæ åkkå.

check úmei'e

skavank, liten skade på kroppen

An líten úmei'e fær an trått.

check úmélungs

noko som ikkje passar til det ein treng; td eit tøystykke (vert ikkje bøygt i kjønn, tal eller grader)

Tøyi æ så úmélungs at det æ vanskeleg å få ti' passe.

check úminnug'e

gløymsk

Gófa hèv' vurte så úminnug'e i det seiste.

check úmisjamn'e

ujamn, varierande (td åker, eng, regn, snø)

Åkren æ så úmisjamn'e i år, for det hèv' kåme så líti regn.

check úmisjamt

ujamt, ujamt fordelt; vert ikkje gradbøygt

Det æ så úmisjamt moltu i år, der æ helst'e barre inni runnó. Det æ hottutt'e å úmisjamt gras itt det hèv' vòre svolldauiveddó. Snjóren ligg'e så úmisjamt på heiinn i vèt'e. Eg arbeier 'kji líke mange tíma kverr dag'e; det vare så úmisjamt.

check úmót

liten motivasjon

Det sette úmót í åkkå si' mi finge høyre at det sille vare filli veir mót hægjinn.

check úmóta

lite lysten, umotivert

Hesten va' úmóta ti' gange néd den hengjebratte líí. Eg æ helst'e úmóta ti' reise på heií i sossi den regn.

check úmælandi

bruka helst om dyr: kan ikkje tale / ta til motmæle, vert ikkje bøygt i kjønn, tal eller grader

Anstelle snilt úmælandi dýr.
check úmǿlen

ufrisk, uvel, uopplagd, dårleg mathug

Eg æ så úmǿlí i dag, eg åt nóg for mykji kurv'e i gjår.

check úmåtelèg'e (V)

ikkje kunne passe måten

Han va' så úmåtelèg'e mæ alt. Eg æ kji úmåtelèg på nòkå vís.

check únaulaust

uturvande, til fånyttes

Eg kaupte så únaulaust mykji salt.

check und' / unde'

underleg, rart

Va' det unde' at jentâ smalka, som va' úti å trimma kverrt einaste kveld?

check unda

unna

'An kåm si unda i tí'i.

check unda

1. unna (nedover)
2. unna
3. ut under frå

1. Det bèr'e unda nò. D'æ snart í itt det æ unda.
2. 'An kåm si unda i tí'i.
3. Eg såg 'an kåm út unda lǿunn.

check undatak

unnatak

Det æ midjom undatòkó at Dreng vare i beit for órd.

check undâti

frå undersida

Mi jekka opp húsi å finge timre inn nýe sydda undâti'. Eg kåmst 'kji ti' undâti', så eg lýt prǿve òvâti'.

check unde

under
Sjå også undi.

Høylǿâ æ unde trandó. Unde tòkunn æ der mange svòlerei'.

check unde' dí

"ikkje rart"

Det va' 'kji unde' dí at Bóâ våla, 'an klemde fingjen sin.

check unde skúten

tilbygg til løa

'An sette høyrívâ unde skúten si' det sille kåme regn.

check undebreie

sengeplagget ein har nærast under kroppen (I eldre tid: ullteppe, fyddu. No for tida: laken)

Undebreiâ laut vèr' tykk itt an låg oppå håm'e.

check undebreie

leggje undebreie i senga

Mi undebreidde mæ a tjell.

check undebreisle

teppe på madrass (under laken)

Eg la a rugge som undebreisle i kvílunn.

check undeham'e

underkjaken på eit slakta dyr

Der æ mest'e kjø̀t på undehamæ.

check undeleg

underleg, rart

Va' det undeleg gúten smalka, som va' så fæl'e ti' hogge bjalka?

check undelív

1. plagg / vest til å feste sokkane i (før strømpebuksa kom på marknaden)
2. underliv

1. Kånâ mí kaupte si a nýtt undelív.
2. Svålaug fekk kreft å laut operére seg i undelívæ.

check undereiv'e

voven "bleie" nærast kroppen (i eldre tid)

check unders

uvanleg (positivt ord)

Båni va' så unders vént.

check unders verk

svært flott

"Å dú unders verk!" sa Gýró då 'u såg den véni stólen som Òlâv ha' snikkéra, skòre út å måla.

check undesett'e

godt utrusta, velnøgd, vel stilt

Den som æ undesett'e treng'e 'kji kåme si fyrom.

check undesmjúgari

fløyg'e (bakereiskap av tre)

"Rillen, rallen, undesmjúgaren å smikkedallen", æ a gåmó regle.

check undestakk'e
image

den kvite / indre stakken i setesdalsbunaden
Somme seier "kvitestakk'e".
Sjå også svårtestakk'e.

Da brúke tidt gråkupte ti' undestakkjæ.

check undestakkslíne
image

brodert line øvst i undestakkjen over bringa

Undestakkslínâ æ ive svårtestakkslínunn.

check undestein'e

understeinen i ei kvern

Undesteinen å ivesteinen laut an få langvègjis ifrå, for hèra va' 'kji rétte stei'slagjen.

check undesuvl

pålegg

An lýt mest'e hav' undesuvl på stumpesivó.

check undetak

tak rundt bringa på motstandaren (ord i samband med ryggtak)

Undetakji va' det mætaste.

check undetrøye

enkel og einsfarga T-skjorte eller underskjorte med lange ermar

Eg hèv' alli etti tvegne undetrøyu i klæ'skåpæ mí.

check undi

under

"Den undaste steinen lýt vère ví'e å flat'e", sa Gunnår.

check undi

under
Sjå også unde.

Bílen va' så låg'e at Haddvår kåm 'kji undi å fekk stelle.

check undrast

lure på (varsam spørjing)

Eg undrast om du vi' vèr' mæ ti' Amérika?

check undstí

underst i

Dei plankun eg hèv' brúk fyri nò, liggje undstí.

check únept'e

ikkje brett i hop (td bruka om lefser); vert ikkje gradbøygt
Sjå også nept'e, tvínept'e og fjórnept'e.

Det æ barre lefsun som æ únepte.

check ungefjåd

hop med ungar

Ungefjådí kåm springandi heim'tt'e ó' skógjæ, å sa da ha' sétt bjynnen. Der va a ungefjåd midt néd i Skaræ.

check ungestróe

rekkje med ungar

Kjenner du adde bonní i dessa ungestróunn?

check ungji

unge, barn

Ungan æ alli ústýrne no lenge, seie læraran.

check unglèg'e (V)

ungdommeleg utsjånad; gjeld andletet og heile kroppen

Tóre æ unglègare 'ell Kristí, om 'u æ gamlare.

check ungleik'e

etter alderen (den yngste fyrst)

Mi stille opp ette ungleikjæ.

check unnséelèg'e (V)

blyg
Sjå også unnséleg (H) og blaug'e

'U va' så unnséelèg, 'u tóre alli gló opp.

check unnséleg (H)

blyg, noko mildare enn blaug'e
Sjå også unnsélèg'e (V).

'U va så unnséleg, 'u tór' alli glåpe opp.

check unnta

unnateke

Det æ 'kji unnta mi sku kåme att'e a onnó gong. "Det ska' koste ditt lív, unnta du vi' kåme hèr ti' att'e mæ yngste dótte dí" (frå eit eventyr). Eg reiser inkji unnta eg var' nøyd'e ti'.

check únýte

person som er hjelpelaus eller helselaus

Det æ líti an kan have únýtun ti' å gjère.

check únyt'e

helselaus, mellombels arbeidsufør pga for hardt slit
Sjå også únýten.

Eg kan 'kji halde på mæ arbeiæ i desse kalde snjóræ, eg vare plent únýt'e! 'An va' únýt'e som arbei'smann'e. Eg æ plent únýt'e i ryggjæ. Det æ mange sjúkdóma an kan vare únýt'e av.

check únýten

dårleg handlag
Sjå også únýt'e.

Da våre helst'e únýtne, bå' fairen å sòn 'ass. Såvi æ únýten å úkånstig'e.

check únådelèg'e (V)

nådelaus

'An va' så únådelèg'e mót húsmonnó.

check únå'i

skade, verk

Eg hèv' fengje an únå'i som det tèk'e tíd å sleppe.

check úòneleg (V)

utriveleg, ukoseleg
Sjå også úònelèg'e (V), adverbet úòneleg (H) og adverbet òneleg (V).

Det æ úòneleg i tóreveir.

check úòneleg (H)

utriveleg, ukoseleg
Sjå også adverbet úòneleg (H), úònelèg'e (V) og adjektivet òneleg (H).

Detti æ a úòneleg stòge fysst det æ kaldt úti.

check úòneleg (H)

utriveleg, ukoseleg
Sjå også adjektivet úòneleg (H), adverbet úòneleg (V) og òneleg (H).

Det æ myrkt å úòneleg itt straumen reiser.

check úònelèg'e (V)

utriveleg, ukoseleg
Sjå også adverbet úòneleg (V), adjektivet úòneleg (H) og ònelèg'e (V).

Det va' an úònelège húseplass'e, så avsǿlt å myrkt i skógjæ.

check úórd

dårleg rykte

'An fekk slig úórd på seg då 'an ha' narra den jentâ.

check ups (H)

ufs

Reissdýrí fóre útiv' upsí, å om våri funne mi bei'grindin ette tvau av da.

check upta! / utta!

når ein ropar dette ordet er ein med i leiken att etter eit opphald (i barneleik utandørs)

"Utta, nò æ eg mæ att'e", sa Yngjebjør å sprang inn'tt'e i ringjen.

check úre

bruka i omtale av ei mengd levande dyr, tett i tett, som regel insekt; bruka berre i eintal

Mýhankan våreleie i kveld, det va' så det úrde rundt hòvúdi.
Sjå også ørje.
check úre néd

leggje stein over eitkvart i ei steinur (helst kjøt eller fisk)

Mikkjål úra néd kjø̀ti ti' néste dag'e.

check úrelé

den eine sida av eit vatn som har høge fjell og urer heilt ned til vatnet

Mi plage tikje der æ smæri fisk'e 'å úrelénæ 'ell 'å dei hí lénæ som æ grunnare.

check urglast

verte uklårt (om vatn)
Sjå også urgle og urglen.

Vatni i kjellunn urglast fórt fysst kjellâ inkji æ lensa.

check urgle

gjere vatn uklårt
Sjå også urglast og urglen.

Du må alli urgle ti' vatni i kjelló!

check urglebǿli

tettpakka og uordentleg samling med folk

I desse "koróna-tíi" i 2021, lýt an halde seg unda urglebǿli!

check urgleleg (H)

tettpakka og uordentleg (om folkehop)

Hèra æ så urgleleg at mi ljóte take út!

check urglen

1. opprørt vatn med grums og partiklar, uklårt vatn
Sjå også urglast og urgle.
2. mykje bråk eller aktivitet
3. fortumla i hovudet

1. Vatni i kjellunn va' urgli, si' eg inkji ha' lensa æ.
2. Der va' helst'e urgli i dei bryddaupæ, minnest eg.
3. Tårål vakna urglen i hòvúdæ.

check úríselèg'e

uoppretteleg, uboteleg

Brannen gjåre úríselèg'e ska'i.

check úrupla

urørt

Talemåli æ jamt mest'e úrupla i útkantó.

check urven

1. frostsam
2. ustelt

1. Eg æ så urví, eg trúr mest'e eg fær krím.
2. Eg æ så urven, hèv' alli stelt meg.

check úryggjeleg (V)

svært mykje, svært mange (forsterkande uttrykk)
Sjå også adverbet úryggjeleg (H).

Det låg a úryggjeleg stórt skjip i hamninn. Det æ úryggjeleg langt ti' Amérika.

check úryggjeleg (H)

forsterkande uttrykk, svært mykje / mange
Sjå også adverbet úryggjeleg (V).

Der æ úryggjeleg mæ moltu i år.

check úryggjelèg'e (V)

svært (forsterkande uttrykk)

Der ligg'e an úryggjelèg'e skróthaug'e ett' 'ó.

check úræe

uredeleg person

check úsameleg

upassande

'U tala så úsameleg at eg skjemdest fyr' 'enni.

check úsamelèg'e (V)

upassande

An kan vèr úsamelèg'e bå' i klæ'evègjæ å i framfærd.

check úsjålèg'e (V)

lite vakker person

Åni æ 'kji så úsjålèg'e som fai sin.

check úskapeleg (H)

ugrei utsjånad (t.d. at eit fotografi er teke på feil tidspunkt)
Sjå også úskapelèg'e (V)

Òlav varte úskapeleg på dessa fótografíæ.

check úskapelèg'e (V)

ugrei utsjånad (td at eit fotografi er teke på "feil tidspunkt")
Sjå også úskapeleg (H).

Du såg úskapelèg'e út på dei bilætæ, Ånund!

check uskeleg (V)

som fortent (når ein vert råka av noko leitt som ein helst fortener)

Det va' nå uskeleg at 'an fekk det.

check uskelèg'e (V)

1. "har ein versågod med å.." (til pass, passeleg i negativ tyding)
2. passar greitt

1. Fysst an øy'legg'e nòkå, æ an uskelèg'e nóg ti' stelle det att'e.
2. Lislebóa æ uskelèg'e nóg ti' late att'e grindan for búskapen.

check úskjyll'e

ikkje i slekt

Det æ 'kji lengji førr'ell an æ úskjyll'e.

check úskjøyten

gløymsk, tankelaus

Lars va' så úskjøyten; 'an gløymde lykló i tenningslåsæ.

check úskómeleg (V)

umåteleg, overs mykje
Sjå også úskóneleg (H).

Der va' úskómeleg mæ moltu på Lauvåsmýrinn i år.

check úskóneleg (H)

overs mykje (forsterkande uttrykk)
Sjå også úskómeleg (V).

'Er æ úskóneleg mæ moltu i år.

check úslette

jente som "ligg med kven som helst"

Det æ 'kji kå úslettu som vanke i dei húsó.

check úsletten

1. ureinsleg, ufyseleg (td katt som drit inne og kvar som helst)
2. forfallen (bruka om personar)
3. bruka om jenter som "ligg med kven som helst"

1. Fý for dei úslettni kattæ!
2. 'An æ så úsletten at eg líkar 'kji å kåme inn ti' 'ó.
3. 'U æ úslettí å tèk'e ilag mæ kvæ det æ.

check úsmòk

usmak

Der æ a úsmòk 'å mjåkkjinn.

check úsnill'e

ikkje spesielt grei i omgang med andre folk

Såvi va' úsnill'e i húsi, sa dei som såte der.

check uss

1. utdraging av tida; bruka berre i eintal
2. floke, samanfiltra
Sjå også verbet usse og substantivet usse.

1. Det varte nåkå uss førr'ell da finge reise.
2. Fiskenèti æ i eitt uss si' der hékk så mykji fisk'e.

check ussast

floke seg

Bådi spitegåni å minni kan ussast ti' fysst an vare gåmål'e.

check usse

floke med td tråd eller leidning
Sjå også verbet usse, uss, vòse, tvòse (H) og tvasi (H).

Vi' dú halde dei ussunn mæ èg prǿvar å tæ æ út?

check uss'e

treg person som har vanskeleg for å halde same tempo som andre (td arbeid eller fysisk aktivitet)

Salmund, den ussen, eg kan alli naudt vente ett'ó.

check usse

vere sein, kaste bort tid
Sjå også substantivet usse og uss.

Da ussa út håve dagjen førr'ell da finge starte motóren. Nò vi' eg 'kji usse å vente leng'e. Mi uss' åkkå plent út, sossi.

check usse seg

floke seg (bruka om tråd eller snøre)

Det tèk'e tíd å rétte fysst tunne træa hav' ussa seg.

check usse ti'

rote til

Eg ha' kobla opp det nýe stérióanleggji så greitt, men Knút kåm å ussa ti' alt eg ha' gjårt.

check usse út

1. hefte
2. streke over (td noko ein har skrive eller teikna)
Sjå også usse

1. Borgjill ussa út æ Jórånd så 'u laut vente ti' néste dag'e mæ bakingjinn.
2. Åslaug ussa út teikningjí sí.

check ussebundi

person som er sein i vendinga (og vert seint ferdig med det som skal gjerast)

Lidvår æ slig an ussebundi, det var' allstǿtt dýrt å leigj' 'an.

check ussefót'e

treg og sein person (i arbeid og verksemd)

Taddâk va' an ussefót'e, det va' ingjen som ville hav' 'an ti' slåttedreng'e.

check ussefu

kvinne som aldri vert ferdig med eit eller anna eller greier å kome til rett tid; negativt uttrykk

Det æ 'kji gama å vare kadda a ussefu.

check ussekopp'e

mann som aldri vert ferdig med eit eller anna eller greier å kome til rett tid; negativt uttrykk

For an ussekopp'e, kan du 'kji nøyte deg?

check usseleg (H)

sløsing med tida

Torbjynn æ så usseleg, å bigjynder arbeisdagjen dògúrmålsbil.

check ussen

treg, sein, ha vanskeleg for å halde lag med andre

Dei ussne ljóte helst'e fýast itt da sku út!

check usserí

sløsing med tida

Det var' mykji usserí fysst inkji arbei'sfókkji mǿte opp som da sku'.

check ústúrteleg

svært (forsterkande uttrykk)

'An ha' ústúrteleg mykji pæninge.

check ústýren

uregjereleg; bruka helst om born

Ungan våre så ústýrne at forellí måtte happe på da.

check ústøyg'e

ustø
Sjå også støyg'e.

Ùstøyge stiga æ farlège. Eg kjenner meg nòkå ústøyg'e ennå ette operasjónæ.

check ústøyteleg

grenselaust, utømeleg

Da vare jamt ústøyteleg glae fysst da vinne i ídrottæ. Mi våre så tysste at mi drukke ústøyteleg mykji.

check úsvím'e

lite mjuk i kroppen
Sjå også svím'e.

Eg kjenner meg úsvímare nò 'ell mæ eg va' yngri. An vare helst'e úsvím'e fysst an gjeng'e mæ tunge langstivla.

check úsvipelèg'e (V)

upassande, dårleg utforming

Det va' mykji arbei mæ dei slé'â, men 'an varte líkevæl úsvipelèg'e.

check úsvirp'e

seinfør og stiv
Sjå også svirp'e.

Bjúg hève allstǿtt vòre úsvirp'e.

check úsýnd'e

1. bruka om stad som ikkje er så lett å sjå frå ein bestemt stad
2. makelaus, spesiell

1. Der æ a plass òvenat Rygnestad som ligg'e så úsýnt ti'.
2. Alt 'an laga va' der an úsýnd'e sveip'e på.

check úsynnt'e

ikkje symjedyktig

An fossekar'e kunna 'kji vère úsynnt'e, for det hendte at da måtte í.

check úsýnt

tydeleg, lett å sjå, skil seg ut
Sjå også sýnt.

Det va' úsýnt kòr hú ha vòri, alt va' så greitt stelt.

check úsæte

kvinne som ikkje held ord

Eg tenkte eg kunna líte på 'æ Rannei, men eg skjø̀na 'u va' a úsæte.

check úsæten

usætande, upåliteleg

Svein æ úsæten, så an kan inkji fare ett' 'ó allstǿtt.

check út

ut
Sjå også úti, út'te, útí og út'tí.

Eg æ så leid'e å vère inni, at nò vi' eg út.

check út i stògun

1. på besøk til kvarandre om dagane (uttrykk berre bruka om kvinner)
2. i den andre stoga (der ein ikkje budde til vanleg)

1. D'æ 'kji så tídt nò leng'e at kvendí æ út i stògun om dagan.
2. Sjalefókkjí åkkå ljóte liggje út i stògunn.

check út ó' imnó

mislykka, under all kritikk (også bruka i abstrakt tyding)

Det va' plent út ó' imnó det 'an øyelâ økseskapti.

check út 'å teigjen

på slåtteteigen, på slåtteteigen på heia (heieslåtte)

Eg va' út'å teigjæ då eg høyre om den fæle úlykkâ. Sku mi have mæ åkkå nyste út 'å teigjen i dag?

check útabei's

på utsida av foten/beina

Eg hèv' fengje slig blåmerkji, útabei's.

check útdrègjen

utslite (om td teppe, klede eller reiskap som er dårleg vedlikehalde, men ikkje øydelagt)

Sku' mi kaupe a nýtt tæpi, detti gamle æ så útdrègji.

check útette

utetter

Útette vetræ minkar det mæ vé'æ. Útette dalæ vare det mei' skóg'e.

check útetti

utetter

Då eg kåm útetti, såg eg at eg ha' gløymt pungjæ.

check útfluktig'e

uroleg (kan ikkje roe seg i heimen), ofte på reise; negativt ord

Ingjer æ så útfluktig, 'u hèv vòr' i útlondó trjå vendu i sommår.

check útfyri

utforbakke

Det æ snartí drage a lass útfyri. Det æ spélegt å løype útfyri itt det æ hålt.

check útfære

gjere ferdig eit innvendig snikkararbeid

Mi ljóte útfære kjykkeni fysst'e, førr'ell mi take stògâ.

check útgjengjen

bruka om øl som er ferdig gjæra
Sjå også gjengjen.

Heimeǿli lýt vère útgjengji fyrr'ell an kan drikke det.

check útgjifsl

utgift (noko uventa)

Vilborg visste 'kji kòss det sille vare mæ adde dei útgjifsló.

check útgjår'e

ferdig utført 

Nò æ denne sleiví útgjår'. Fysst mi ha' stývt, kvista å sevla, då va' stokkjen útgjår'e.

check útgjårt

svært leitt (td bruka om å ikkje ha høve til å vere med på noko ein hadde hatt svært lyst til å vere med på)

Det va' plent útgjårt at mi inkji våre 'er då Òlâv va' 'er a sjella gong.

check úthogstr'e

uthogst av tre som var store nok (tømmer som kunne seljast)

Der va' úthogstre i Kanalíinn; furun våre sérs lange å beine dèr. Nò æ det stóre maskjín som gjère úthogstran.

check úthøyrd'e

midt mellom mannsrøyst og kvinnerøyst (ljos mannsrøyst eller mørk kvinnerøyst)

Det va' a úthøyrt mål mi høyri.

check útí

ut i
Sjå også út, úti, út'te og út'tí.

'U hoppa útí mæ klæ'ó på.

check úti

ute
Sjå også út, út'te, útí og út'tí.

Æ Mamme úti ennå? Bonní æ úti å stròke.

check úti avrommó

på ein "uframkomeleg" plass, avsides

Tarjei hoggje vé'e langt úti avrommó.

check úti fúru

"utanom det vanlege"

Det va' nåkå úti fúru di feit Angjær va'.

check úti fyri

ute for (vere utsett for noko leitt)

Ja, alt 'an kan var' úti fyri...

check úti gusten

til inga nytte
Sjå også gust'e.

Å røykje æ å kaste pæningan úti gusten.

check útíd

tid når det ikkje passar

Åni tóttest allstǿtt lut' kåme i útídó. 'U kåm i a útíd.

check útigare

kvinne frå Utigard ( Røysland osb.)

Båa tvæ av útigaró våre så ivelagji virkne mæ alt da gjåri.

check útigari

mann frå Utigard (Røysland osb.)

Sýgaran kóme ti' mæ útigaran om býtí på heiinn.

check útigjænom

nedover Setesdal

Hèv' du vòre útigjænom ell' oppigjænom i dag?

check útistoge (V)

kvinne frå Utistog

Taddeiv gav dei lisle útistògunn a lítí, vé' brǿsnål.

check útistògji (V)

mann frå Utistog

'Er æ 'kji så mange útistòga, Útistog æ a sjella stògenamn.

check útíug'e

ha dårleg mathug

Pål æ så útíug'e, at eg æ ræd'e 'an æ alvårleg sjúk'e. Fysst an æ útíug'e ska an sjóe sǿterót å drikke avkókji.

check útíugheit

sjukdom etter kalving som td inneber at dyret ikkje vil ete

Útíugheití varte langvarig, så kjýrí minka fælt ti' mókke.

check útive

utover

Hunden sprang útive vodden å jaga sauin.

check útivi

utover

Sauen sprang útivi å blækta ette lombó.

check útkjend'e

særmerkt, merkjer seg ut

Haddvår æ útkjend'e for å vère gó'e ti' kvée.

check útkjådd'e

1. utsliten
2. utkøyrd
3. utvaska (bruka om gras som kan verte "útkjådt" av regn og sol)

1. Det útkjådde kvíletjelli æ 'kji så varmt leng'e.
2. Eg æ plent útkjådd'e ette adde desse mǿtó.
3. Der æ 'kji så mykji næring i høy som æ útkjådt.

check útkrâing

rekkje (td husrekkje)

Torjús la ti' mæ slig a útkrâing, så det varte a heil húsrøkkje.

check útkròpen

utspekulert, sløg, greier oftast å kome seg ut av ein vanskeleg situasjon (negativ personkarakteristikk)

Dei útkropne tjóvan ha' krabba inn gjænom kjeddarhòli.

check útlagd'e

tjukk og kraftig person

Gònil hèv' vorte så útlagd, at eg kjenner 'æ mest'e alli att'e.

check utland

utland

Fókk reise så mykji for gama ti' útlondó nò.

check útlaup

helling i ei grøft slik at vatnet renn unna

An vare i beit mæ å få út vatni i a mýr, itt der inkji æ útlaup.

check útlaupari

ubeden gjest i bryllaup

Útlauparan våre slíe ette drykkjevòre.

check útleid'e

svært lei (eit eller anna)

Nò æ eg útleid'e av dei lange reisó.

check útlèm'e

hender og føter (ekstremitetane)

Eg verkjer 'kji kå i útlèmó.

check útlòge

utlegg

Eg hèv' havt så mykji útlògu i det seiste at eg hèv' alli etti an dankji.

check utmanndreien

bruka om jenter frå lengre ut i dalen som svinga seg på ein viss måte

Det æ sjella fókk tale om útmanndreien nò for tí'inn, for stakka var' líti bruka.

check útmann'e

person frå Bygland eller lengre ute i dalen

Mi mǿtte útmonnó mæ Stórestraumen.

check útmannlâ'

det vanlege lâ'i til bryllaupskleda

Brúrin gange mæ útmannlâ'.

check útmannsdrei'e (H)

ordet vart bruka om kvinner lengre nede i dalen som gjekk i stakkar og hadde eit særleg ganglag (helst bruka i bunden form, eintal)

Fókkji kjende att'e æ Tóne å Yngjebjør på útmannsdreien.

check útmannsjente

jente frå bygder og grender lengre ute i dalen (frå rundt Byglandsfjord og utover)
Sjå også útmannskar'e.

Útmannsjentun såg an sjella i evri dalæ.

check útmannskar'e

mann frå bygder og grender lengre ute i dalen (frå rundt Byglandsfjord og utover)
Sjå også útmannsjente.

Útmannskaran gjinge blåklædde.

check útmæ

ut ved

Útmæ Flårendsbrúne æ der a fælt sòg i ånæ.

check útó' imnó'

usannsynleg, urimeleg, utanfor samanheng

Detti du fortèl'e nò æ plent útó' imnó, så eg veit alli ko eg ska' trú!

check útó'býtt'e

frådela (om eigedom)

Túptí æ útó'býtt frå Kjelleberg.

check útóe

usedeleg kvinne

D'æ sjella an høyrer om útóu.

check útóen

usedeleg 

Mange tikje at ungdómen i dag æ útóen.

check útói

usedeleg mann

Den fæli útóen varte jaga ó' bygdinn.

check útpila

avplukka, utplukka (td bær i skog og varer i butikk)

Det va' så útpila at det nytta alli å leite.

check útplatta

lutfattig

Eg æ så útplatta at d'æ plent såvídt eg greier meg.

check útplåga

svært plaga eller mobba (noko meir enn ti'plåga)

Nò æ Tarjei så útplåga at 'an tòler alli mei'.

check útrakt'e

flatt, ikkje bretta (om flatbraud)

Braui æ útrakt itt det inkji æ nept.

check útreisle

utlegg, utgift

Den útreislâ mæ asfalt i túnæ kåm eg alli i hug at eg fekk.

check útrend'e

bruka om personar som er flinke til å kome ut av ein situasjon og sjeldan vert i beit; kan vere både positivt og negativt

Dei seljaran æ útrende ti' narre fókk.

check útréttis

heile (lange)

Eg arbeidde útréttis heile dagjen, men eg varte inkji færig'e mæ forsagdæ.

check útrita

særprega, skil seg ut; gjeld helst positive ting

'An æ útrita ti' pynte seg.

check útriv

mistrivsel (hjå dyr)

Den vetren tóttest det vère mykji útriv i fjósó.

check útriven

dårleg trivsel, dårleg helse, dårleg stand; helst bruka om dyr

D'æ ´fillí lǿnsemd i útrivne dýr. Gunstein æ så útriven at det nyttar alli ko godt eg stellar mæ 'ó, sa Gývi.

check út-riven

annsam (ha det så travelt med mange ting at ein snautt får sanse seg)

Òlâv va' så út-riven mæ politikk'e å mange slags vendinga, at 'an mest'e alli fekk gjårt nåkå heimi.

check útrust

utmark, slåttemark, heiemark, vedskog

Heimejór'i æ filli, men útrustin æ góe. Der æ så mykji útrusti ti' garæ.

check útrøkkt'e

utstrekt

Fysst presendingjen æ útrøkkte, æ 'an kalleg ví'e.

check útrøytelèg'e (V)

utan ende, vert aldri slutt

Tí'í tóttest vare útrøytelèg då eg miste kånâ.

check útskjekli

avsides, utkant, liten utkant av ein teig
Somme seier "útskjèkjili".

Mi have slègje alt det lagelègaste; nò have mi barre etti útskjeklan.

check útskjemd'e

1. øydelagt, for gamalt
Sjå også skjemd'e.
2. mindre verdt, om kvinne som har fått barn utanfor ekteskap

1. Høytti æ útskjemt itt det hèv' mygla.
2. 'U va' útskjemd då 'ú fekk lausungji.

check útskuldig'e

fattig, "på bar bakke"

Da våre útskuldige i Svòlestog, så da lute frå garæ.

check útskúr'e

treskurd
Sjå også skjère út.

Der æ så vén'e útskúr'e på skåp å kvílu. Eg såg 'å útskúræ kvæ som ha' gjårt kjistilen.

check útskút'e

utstikkande tilbygg på bygning
Sjå også skút'e.

Da bygde an útskút'e innat lǿunn.

check útstukkjen av

"ætta frå"

Bjørgúv Uppstad va' útstukkjen av fókkeslagjæ frå Kvòsåk i Valle.

check útsvævd'e

utsoven

'U ha' det så annvint at 'u va' alli útsvævd nòkåsinni.

check útsǿleskór'e

randsydde sko (sko der solen er sauma oppunder overleret)

Sólan gange mei' útom iveleiri 'å útsǿleskó 'ell i aire skó.

check uttast

utan at

Eg kjæm'e alli på den høystakkjen uttast di hýske mi.

check útt'emæ

langs med

Da gjinge å fiska útt'emæ Stóråne.

check úttòke

takutstikk på bygning

Eikjâ låg unde úttòkunn.

check út'tt'e

ut att
Sjå også út, úti, útí og út'tí.

Papa hèv' vòre inn å èti, men nò hèv' 'an reist út'tt'e. "Nò lýt du pakke deg út'tt'e"!, sa Margjitt 'ass Pål.

check út'ttí

ut i att
Sjå også út, úti, út'te og útí.

Der va' så varmt i vatnæ at eg vi' út'ttí. Eg ha' lauga meg tvæ vendu, men hoppa líkevæl út'ttí.

check út'ttigjænom

nedover Setesdal att (ein gong til)

Nò hèv' eg vòr' 'er så lengji at eg lýt út'ttigjænom.

check út'ttom

utom att

Håvår reiste út'ttom å henta rjúpesekkjen sin. Eg va' út å meig, men ette a bil laut eg út'ttom.

check út'tt'å

ut på att

Sku mi út'tt'å vatni å fiske, att'e?

check út'tt'å

ut på att

Eg tenkte 'an va' leid'e skjeise, men no æ 'an alt út'tt'å.

check úttvervd'e

uttvervd, vrangsnudd, på vranga, vert ikkje gradbøygt
Sjå også uttverve.

Det va' så fæl'e an vind'e at parapløytti varte úttvervt.

check úttverve

vrangside
Somme seier "úttvervde".

Denné genseren æ vén'e på úttvervun au! An lènar lefsun på úttvervdunn å klínar da på réttunn.

check úttverve

1. uttverve, vri på vranga
Sjå også uttvervd'e.
2. fortelje altfor personleg om seg sjølv og sine tankar

1. Eg plag' jamt úttverve genseran fyrr'ell eg tvær da.
2. 'An úttvervde seg plent fyr' 'enni.

check úttværa

utslite

Desse buksun æ plent úttværa, eg lýt kaupe mi nýe.

check útulka

tilsøla, urein

Nò æ dei nýe buksun dí plent útulka, Bóa!

check útundâ

ut frå noko ein er under

'An dróg slé'en útundâ lǿunn.

check útunde

ute under

Kjåkkjen 'ass Ånund stend'e útunde svòlinn. 

check útussa

hefta (med eit eller anna)

Sòme vare útussa mæ mykji mǿti.

check útægelèg'e (V)

ugreitt laga, lite vent laga

Tínâ varte útægelèg, eg fekk æ alli ti'.

check útæva

heilt utslite

Frakkâ mí æ plent útæva. Skóne æ så útæva at der æ 'kji mei' å slíte på.

check út'å

ut på

Da ró langt út'å vatni.

check Úv

Ulv (mannsnamn)

Kjempekaren Åni va' sòn 'ass Úv.

check úvand'e

1. person som er kvardagsleg, lett å ha med å gjere og grei
2. ikkje fin
Sjå også úvant og vand'e.

1. Det æ allstǿtt greitt å spørje æ Birgjit, hú æ så úvond å létt å bé'e.
2. 'An gjekk i úvande klæi.

check úvandt

1. ikkje spesielt fint, daglegdags
Sjå også úvand'e.
2. bruka i uttrykket det æ úvandt (vert ikkje gradbøygt i denne samanheng)

1. 'An gjekk så úvandt klædd'e.
2. Det æ úvandt å gjère si fyri itt 'an hève gó' tí! Det va' úvandt å vite at det gjekk sò!

check úv'e

1. drøvelen
2. ulv
Sjå også drypili.

1. Eg æ jamt sår'e i úvæ itt eg æ kalleg krímsjúk'e.
2. Hèv' úven tèkje mykji saui i år?

check úveir

uver

Mange vare dapare i úveir. An kan 'kji renne for úveiræ. Nær katten ell' hunden èt'e gras, kjæm'e det úveir. Fysst katten tvær seg attom øyró kjæm'e det úveir.

check úveirskleg / úveirsklegt

ser ut til å verte uver

Det såg så úveirskleg út i dag tí'leg at mi hesja líke godt heile teigjen.

check úveirskrulla

fjørskyer (uver i vente)

Sòme líke 'kji úveirskrulla itt da hav' liggjandi tjurt høy úti.

check úveirssnigjili
image

svartsnegel

Mǿter an an úveirssnigjili vare det regn.

check úvendeleg

ugreitt, usameleg

'An gjekk så úvendeleg, huska si, å vrei seg.

check úvendeleg (H)

ugrei å sjå til, usameleg
Sjå også úvendelèg'e (V).

Dèt va' den úvendelegaste jentâ eg hèv' sétt.

check úvendelèg'e (V)

ugrei t.d. framferd, usameleg
Sjå også úvendeleg (H).

Dèt va' den uvendelègaste framferd eg hèv' sétt i heile mitt lív.

check úverje

ein eller annan farleg handreiskap som ein ikkje bør bruke i slagsmål

Gònil varte så vónd at 'u tók a úverje å trúga mæ å drèp' 'an Gunnår.

check úvidde

vyrdlaus person

Mannen va' a úvidde som drakk å slóst kòr 'an fór.

check úví'e

lite vid

Slåtteteigjen va' helst'e úví'e, så mi laut slå godt út for å få an fudd'e stakk'e.

check úviljedrap

drap i vanvare

'An varte dǿmd'e for úviljedrap, så 'an slapp fengsel, men 'an laut bitale pæninge.

check úvíse

udugeleg person

'An va' a úvíse på slåtteteigjæ.

check úvís'e

1. uvitande
2. liten (td del eller rest), uviktig

1. 'An laga seg så úvís'e.
2. Denna æ så úvís'e, å líti å brý seg om.

check úvískelèg'e (V)

uhøfleg, useda, støytande
Somme seier "úvísklèg'e".

Ånund varte allstǿtt så úvískelèg'e fysst 'an ha' smaka det.

check úvísklegt / úvískleg

1. ugreitt kledd
2. ugrei framferd
Sjå også vískleg.

1. 'An gjekk så úvískleg klædd'e.
2. Tóne svòrar allstǿtt så úvísklegt.

check úvit

medvitslaus tilstand; bruka berre i eintal
Sjå også úvite

Då da funn' 'æ, va' 'u i úvitæ.

check úvite

1. svime av
2. slå nokon i svime
Sjå også úviti.

1. 'An ha' úvita då da funn' 'an.
2. "Eg ska' úvite deg!", kjýtte Bjørgúv.

check úvlé'e

handledd

'U va' rålíka 'å båe úvléó.

check úvòrig'e

uforsiktig, uvyrden

Eg va' úvòrig'e å meidde opp'tt'e såri.

check úvsig

svært kvalmande synsinntrykk (bruka helst i ubunden form, eintal)

Eg fekk plent úvsig då eg såg dei feite, kvíte makkan.

check úvýre

1. uforsiktig person
2. person som ikkje bryr seg om korleis han steller seg

1. 'U va' a úvýre ti' løype.
2. Han æ a úvýre; 'an drikk'e å slæst å steller seg filli.
'An vart'e plent i úvýrunn då Gró sló opp.

check úvýren

uvørden
Sjå også agelaus'e.

Eivind va' an úvýren flòtari. Da våre úvýrne i talæ sí.

check úvýrskap

vyrdløyse

Det va' barre úvýrskap at 'an fǿre sund'e kjåkkjen.

check úvýrskjæti

leik som er så fæl og farleg at andre kan kome til skade

Mæ' da héle på mæ úvýrskjætó sikkå, gjekk det gali mæ 'enni Tóre.

check úvýrsklèg'e (V)

uforsiktig, vørdlaus

'An va' så úvýrsklèg'e, å bar seg så úvýrsklegt at.

check úvýrslåm

låm eller løype i bratt og ulendt terreng

D'æ mange unge som tikje gama løype úvýrslåmi.

check úværug'e

skamfull, kjenner seg uverdig; gjeld både menneske og dyr

An kunna sjå ko úværug'e 'an va'.

check úværugsklèg'e (V)

skamfull, kjenner seg uverdig, føle at ein vert sett ned på, ikkje verte vyrd, ikkje kjenne seg vel

Hunden såg så úværugsklèg'e út då 'an skjø̀na 'an ha' gjårt nåkå gali. Gúten kåm så úværugsklèg'e inn på lærarrómi.

check úvånd'e

ikkje van med, ikkje van til, urøynd (vert ikkje gradbøygt)
Sjå også vånd'e og vengjast.

Ungan våre úvånde mæ å take fókk i hondí.

check úæte

nokon som et "ureine ting" (om rovdyr og rovfugl)

Ramnen æ svårt'e å a grådig úæte.