fæl'e

1. flink, dugande
2. stygg
3. sterk
4. stor

1. Han va' fæl'e ti' få det ti'! Hú æ fæl ti' løyp' 'å skjí!
2. Dèt va' an fæl'e bassi! Det va' nåkå fæle klæi 'an gjekk mæ.
3. Det va' an fæl'e vind'e i nótt.
4. Det æ an fæl'e skjótsleik'e å slå grasi mæ maskjín 'ell mæ stuttorv.

volume_up Spel av Har du kommentar til ordet?
Hankjønn
fæl'e
Hokjønn
fæl
Inkjekjønn
fælt
Fleirtal
fæle
Komparativ
fælare
Superlativ
fælaste
Bunden
 
Hankjønn
fæli
Ho/inkjekjønn / feirtal
fæle
Komparativ hankjønn
fælari
Superlativ hankjønn
fælasti
Registrerings­grunn
Annleis bruk / tyding
Ordklasse
Adjektiv
Emne
Personlege eigenskapar , Anna
Innlese av
Olav T. Åkre (2008)
Registrert: 03.10.2004 Oppdatert: 21.04.2018
Info for innlogga brukar:
 
Kjelde:
Olav T. Åkre
Registrert av:
Svein Jore (03.10.2004)
Korrekturlese av:
Sigurd Brokke (22.11.2007)
Oppdatert av:
Sigurd Brokke (04.06.2025)
Intern kommentar:
SB frå Knut J. Heddi, Hybygg-soga, "Adjektivsk å substantivsk beslegtning". 220, fælæ (forferdelig), smukkæ (jæstfri), sollten (påholdende). Sulltæ (niskhed).