Ordliste

  1. A
  2. B
  3. D
  4. E
  5. F
  6. G
  7. H
  8. I
  9. J
  10. K
  11. L
  12. M
  13. N
  14. O
  15. P
  16. R
  17. S
  18. T
  19. U
  20. V
  21. Y
  22. Æ
  23. Ø
  24. Å
  25. *
Tal ord på D: 85 | Totalt: 2306 | søketips | nullstill
Forklåring Døme
check daglaus'e

termin; gjeld svangerskap på menneske og dyr
Sjå også drabbe.

No æ kjýrí daglaus, men 'u drabbar vel som 'u plage.

check daleklædd'e

kledd i setesdalsbunad

Forellí mí gjinge daleklædde ti' ette kríí.

check dap'e

motlaus, trøytt

Da vurte helst'e dape då da kóme né'at vègjæ, å såge at bussen ha' reist frå da.

check datóstǿtt

same dato kvart år

Nasjonaldagjen æ datóstǿtt, men dèt æ inkji píns.

check daubrend'e

dårleg å få til å brenne (td halvroten eller rå ved som brenn dårleg og gjev lite varme, eller vanskeleg å få det til å brenne pga høg luftråme eller dårleg trekk)

Myskjen vé'e æ daubrend'e.

check daudmóta

1. lat, makeleg (vert ikkje gradbøygt)
2. nedstemt, deprimert
Sjå også mota.

1. Òlâv va' så daudmóta, 'an fekk alli ti' nòkå ting.
2. Nò hèv' eg vòr' daudmóta lengji.

check dau'e

1. lite futt i
2. daud
Sjå også daue.

1. Denné bílen va' dau'e, motóren må vère útsliten.
2. Den daui sauen låg å rotna i a súrtedíkji.

check dau'ella

vanskeleg å gjere opp eld (td i uver)

'Er æ så dau'ella i desse durmne veiræ, eg fær alli gjèr'å!

check dau'spak'e

særs roleg og godlynt (om hest)

Blåren æ så dau'spak'e at eg tar snér alli have beisl på 'ó.

check dautròta

svært trøytt

Ungan våre dautròta å sovna mæ same da kóme inn'tt'e.

check dautǿkjen

tiltakslaus, seinfør, doven 

Den dautǿkni Lidvåren æ inkji mykji hav' mæ fysst det æ dugna'e.

check deisen

1. fornøgd
2. "søt"

1. Kånâ sat så deisí innmæ sivâ.
2. Det va' enn deisen gút'e!

check dengd'e

1. tape i slagsmål
2. risdengje

1. "Bjørgúv Uppstad va' alli dengd'e..." (stevline)
2. Gúten grein som 'an ha' vòr' dengd'e, då 'an inkji fann att'e kjýrí.

check desten

fornøgd, roleg, liketil, sjølvtrygg, viser tydeleg at ein er fornøgd med seg sjølv

Kånâ 'ass reiste frå 'ó, men 'an va' líke desten. 'An kåm så desten, som 'an måtte væl.

check dettutt'e

klumpete graut

Mæ fínt mjø̀l kunna grauten var' dettutt'e, det va' bèt'e mæ sammali.

check dibbi

dove, tamt (bruka om t.d. øl eller anna drikkande)

Detti ǿli æ så dibbi, det æ alli drikkandi.

check dig'e

1. tykk, feit
2. gravid
Sjå også digne.

1. Ånund hèv' vurte helst'e dig'e, dei seinare årí.
2. Tóne æ visst dig no.

check díkjutt'e

blaut grunn (med søle eller vatn)

Fysst an leier enn hest'e, lýt an sjå etti at det inkji æ díkjutt'e dèr an gjeng'e.

check djarv'e

djerv, pågåande, uredd

Tóne æ så djorv at 'u æ alli ræd å liggje eisemó på heiinn.

check djúpmylt

djup moldjord i td ein åker

I Góedokk æ der så djúpmylt at der mest'e alli skjín'e.

check dogglaus'e

bruka om gras eller voll der dogga om morgonen er borte

Fysst det æ dogglaust om morgónen, kan an ríve út såtun.

check dokka

tilskitna og misfarga (om klede og tøy)
Sjå også dvålka

Kupta æ sò dokka at 'u æ 'kji brúkandi kå ti' kvendags.

check dolven

person med ofte negative og "treffsikre" kommentarar
Sjå også substantivet dolve, verbet dolve og dolve å tale.

Angjær æ så dolví i talæ.

check dòneleg (H)

ståkande, brakande

Det gamle Sjoldmøyslagji æ enn dòneleg slått'e.

check dóselèg'e

bleikna (om td ei rugge som er gammal og har vore vaska ofte, eller har vorte bleikt i sola)

Raue lǿeveggji vare tídt dóselège ette nåkå år.

check dósen

matt, dus (om farge)

Stakkan 'enni Góme æ gamle å dósne.

check dossen

dorsk, slapp, "lett henslengt"

Taddeiv varte så dossen ette å hav' ète a dúeleg måltíd.

check dósutt'e

bleikt (td av sol og slitasje)

Denne ruggâ æ så dósutt at an sér mest'e inkji litin leng'e.

check dottelaus'e

utan klumpar (om graut)

Tukkjen va' stinn'e å dottelaus'e så eg fekk mest'e trykkjen, sò mykji åt eg.
check dòven

doven, lat
Sjå også gorrdòven.

Den dovnasti mannen æ inkji dòven fysst an ska' heim'tte ti' kvelds.

check dovsklèg'e (V)

ser doven eller halvsjuk ut (bruka om menneske og dyr)

'An såg så dovsklèg'e út, å 'an arbeidde au så dovsklegt.

close drabben (H)

seint og ujamt gangelag

check dragjen

seinfør, treg
Sjå også dragmeis'e.

Gunnår kunna vèr' kallege dragjen om morgónen.

check dragvóren

treg, seinfør

Gjermund æ helst'e dragvóren, så 'an fær inkji gjårt så mykji.

check dramseleg (H)

staut person i bunad med mykje sylvstas
Sjå også dramselèg'e (V).

Aslak æ så dramseleg enn kar'e.

check dramselèg'e (V)

staut person i bunad med mykje sylvstas
Sjå også dramseleg (H).

Aslak æ så dramselèg'e an kar'e.

check dramsen

staut person med fine klede

Ånund æ dramsen i dei nýe klæó sí. Åsmund å Svein kóme så dramsne at kjyrkjunn.

check dravròten

1. utan kraft (om folk)
Sjå også ròten og ròtúli.
2. roten ved utan brennverdi
Sjå også fausk'e.

1. Æ du plent dravròten, lute mi vère tvei ti' å lypte dessâ stokkjæ?
2. Dravròten vé'e lýt barre rotne.

check dreffelèg'e (V)

sjølvgod (ser sjølvgod ut)

Dei som æ dreffelège æ tídt godt fornǿgde mæ sjave sikkå.

check dreffen

sjølvsikker og sjølvgod

Gúten va' så dreffen dèr 'an gjekk, kjende seg så svær'e.

check drègjen

1. person som ser dårleg ut (er tunn og har grått og avmagra andlet); td etter sjukdom
2. nedsetjande ord om person som "ligg med kven som helst"

1. Jórånd hèv'e vorte så drègjí i anlitæ.
2. Drègjen å ti'slæma hèv' 'an vorte halden.

check dreisseleg (H)

sveisen, elegant (bruka om person som går og fører seg på ein sjølvsikker og "stolt" måte)

Sigríd va' så dreisseleg då 'u gjekk ti' kjyrkje i dei nýe stakkó sí.

check dreisselèg'e (V)

sveisen, elegant (bruka om person som går og fører seg på ein sjølvsikker og "stolt" måte)

Sigríd va' så dreisselèg då 'u gjekk ti' kjyrkje i dei nýe stakkó sí.

check dreissen

bruka om person som går og fører seg på ein sjølvsikker og "stolt" måte

Birgjitt æ så dreissí fysst 'u gjeng'e mæ stakka.

check drelten

tung (tyngre enn ein ser ut til å vere)

Denné steinen æ dreltnare 'ell 'an sér út ti'. 'An va' an drelten kar'e.

check dristug'e

dristig, vågal, uredd

An må 'kji vare så dristug'e at an vågar helsunn.

check driten

1. ufordrageleg person
2. urein, tilgrisa

1. Bjynn æ jamt så driten mæ fókk, 'an skjemmer si út mæ dèt.
2. Dei dritne klæí lute tvåast.

check dritfús'e

lett for å verte svart og flekkete slik at ureinleik syner godt (helst bruka om klede)
Sjå også dritnæm'e.

'An ha' fengje si nýe buksu, men da våre så dritfúse. Svårte bíla æ det dritfúsaste an kan have.

check dritgródd'e

svært skiten (vert ikkje gradbøygt)

Nò hèv' eg vòre så lengji på heiinn at eg æ plent dritgródd'e. Skjortâ 'ass va' plent dritgródd.

check dritnæm'e

ha lett for å verte ureint (flekker og ureinleik syner godt)
Sjå også dritfús'e.

Kvíte klæi æ dritnæme.

check dritórdig'e

person som seier stygge ord om ein annan

'U va' alli dritórdig mæ mèg, men den gongjí varte eg vidd 'enni.

check dritsklèg'e (V)

ureinsleg (td klede)

Da sa at Herjús va' så dritsklèg'e, 'an tvó seg sjella 'å hondó å lauga seg mest'e alli.

check dritslèg'e

1. tilskitna
2. falma eller ubestemmeleg (om ljose fargar)

1. Desse buksun æ så dritslège at an kan mest'e inkji bruke da midjom fókk.
2. Desse buksun æ helst'e dritslèg'e å úvande, da æ 'kji antel grå ell' gúle.

check dritsta'e

stansar når han drit (bruka om hesten)

D'æ úhǿgt fysst hestan æ dritstae.

check drívkvít'e

kritkvit

Mi våre plent drívkvíte då mi sóla åkkå fysste vendâ om våri.

check drjúg'e

1. sjølvsikker, stolt
2. kry
3. dryg
Sjå også syv'e.

1. 'U sit'e så drjúg å vi' vite alt best'e sjåv.
2. 'An varte så drjúg'e fysst da skrøytte av 'ó.
3. Det va' an drjúg'e kass'e eg ha' heim'tt'e.

check drjúgmælt'e

1. kraftig talemål
2. poengtert tale

1. Den drjúgmælti Torgrímen turte inkji hav' mikrofón'e då 'an tala.
2. D'æ greitt vèr' drjúgmælt'e itt an æ mæ i politikkjæ.

check drogla

flekkut, fleirfarga

Kjýri mí, Drogle, æ drogla.

check droglutt'e

ulike fargar (oftast bruka om kyr)

Såvi líka best'e droglutte kjý, 'an meinte da mókka så godt.

check dropfrí'e

tett (bruka om nevertak)

An lýt have an vånd'e tekkjari på tòkunn for å få dropfríe hús.

check droplutt'e

spraglete (oftast bruka om kyr)

Gunnúv selde den droplutte kjýrí sí.

check dròputt'e

utett tak av never (td hus eller bu)

D'æ leitt fysst det æ dròputte å det drýp'e plent oppi kvílâ dèr an ligg'e.

check drukkjen

full, påverka av alkohol
Sjå også drikke, drykkjebassi, fudd'e og stemt'e.

Knút vart'e druknare ti' lenge' det lei' útette kveldæ.

check drunten

sein, roleg; gjeld ein "koseleg" samtale
Sjå også drunte.

'An va' så drunten mæ 'an sat i stògó å rǿa mæ fókk.

check drust'e

svært stortøk (føre seg stort, overdrive, gjere seg til, vere raus)

Da vår' mægjetne i Oppistog ti' vèr' druste.

check drusteleg (H)

stort, kraftig, vakkert
Sjå også drustelèg'e (V).

Det æ a drusteleg hús Jón hèv' bygt si.

check drustelèg'e (V)

Stort og svært og fint; bruka både om folk og ting. Om folk er det bruka om både personen og kledebunaden.
Sjå også drusteleg (H).

Tóne æ a drustelegt kvendi. Det va' a drustelegt hús Kjètil ha' bygt si.

check dúdams

svært godt (td mat)

Dèt va' dúdams!

check dugandi

1. kraftig, hardt
2. arbeidssam, flink til å få gjort det ein skal gjere, vert ikkje gradbøygt
Sjå også duge og duglaus'e.

1. Hesten fekk a dugandi slag av svipunn.
2. Margjitt æ a dugandi kvendi.

check dugeleg (H)

stor
Sjå også dugelèg'e (V) og adverbet dugeleg.

Mi leste opp a dugeleg høysslass.

check dugelèg'e (V)

stor, svær, forsterkande uttrykk
Sjå også adjektivet dugeleg (H) og adverbet dugeleg.

Haddvår æ an dugelèg'e arbei'skar'e. Eg åt an dugelèg'e grautetalerk'e.

check duglaus'e

doven (får gjort lite av det ein skal gjere)
Sjå også duge og dugandi.

Den duglausasti karen ville alli arbeie.

check dúlramm'e

løyndomsfull, vil ikkje fortelje det ein veit

An fær inkji mykji útav 'ó Haddvår, 'an æ så dúlramm'e.

check dumlen

bruka om person som brukar mykje pengar utan å ha råd til det

Taddeiv æ så dumlen mæ pæninge, no æ 'an vel snart út'å ví'åsæ?

check dumm'e

grov eller mørk; om lyd (ras, torever)
Somme seier "dump'e".

Fysst tórâ rumlar langt av lei, æ det an dumm'e ljó'e an høyrer.

check durmen

1. svevnug, tung i seg
2. grått og mørkt ver

1. Svålaug va' så durmí at 'u la seg oppi kvílâ a bil.
2. Det æ tunglegt fysst det æ durmi úti.

check dusemang'e

slapp, sjukleg, tagal

Å vère slapp'e kadda sòme å vère dusemang'e.

check dústeleg (H)

hard påkjenning eller oppleving (helst om folk)

Det va' a dústeleg bó' å få, at Margjitt ha' drukna.

check dvålka

bleikna farge, slite, falma (vert ikkje gradbøygt)
Sjå også avlita.

Stakkjen va' så dvålka at 'an va' 'kji vén'e nóg til hægdags.

check dvålkelèg'e (V)

slite og falma (om tøy eller klede)

Eg líkar alli å gange mæ dvålkelège klæi.

check dyssig'e (H)

døsig, svevntung

An må inkji vèr' dyssig'e itt an ska' kjøyre bíl'e.

check dyvje

stor, sterk, tung
Sjå også dyvje og dyvje seg.

Det va a dyvje kvendi, den kånâ 'ass Augund.

check dærleleg (H)

samanfiltra (om ull)

Itt sauin ha' gjengje lengji i skógjæ om hausti kunna uddí vare nòkå dærleleg.

check dåm'e

mørkt

Det va' host'e dåmt ti' lèse i lampeljósæ.

check dåmlèg'e (V)

likeleg, hamleg, stautt

Det kan vère mangt som fýer mæ å vère dåmlèg'e.