ví'åsen

1. personleg konkurs
Sjå også fjúkfærug'e og spile.
2. omflakking; fordi ein er på villspor i terrenget
Sjå også vadre (tyding 1).

1.Nò hèv 'an kåm' út'å ví'åsen, å lýt vel ifrå garæ.
2. Det va' så skoddi at da våre út'å ví'åsæ.

Ubunden form eintal
ví'åsen
Bunden form eintal
ví'åsen
Dativ eintal
ví'åsæ
Registrerings­grunn
Dialektord / uttrykk
Ordklasse
Substantiv
Kjønn
Hankjønn
Emne
Anna
Innlese av
Knut K. Homme (2007)
check Dette uttrykket er godkjent, korrekturlese og utfylt i alle former av Talemålsgruppa

Info for innlogga brukar:
 
Kjelde:
Olav T. Åkre
Registrert av:
Svein Jore (27.11.2004)
Korrekturlese av:
Sigurd Brokke (21.02.2007)
Oppdatert av:
Jon Kjelleberg (07.10.2016)
Id fra gammalt system:
3553
Intern kommentar:
JK 7.10.16 BKR skriver: Å sleppe si utå viåsen = å sleppe se burt frå det vanlege. (Han hev kome ut å viåsen = um ein som hev kome so på vidvanke at han inkje heve nokon visse verestade). Fysst ein gjæter t.d. og so let buskapen t.d. gjeiter og sauer reisa vidt og breidt då er dei utå viåsæ. Sauer som vert styrde i heio dei er utå viåsæ. Å sleppe se ut å viåsen. Det vert og bruka um folk som inkje fylgjer dei vanlege vegar t.d. når det gjeld tru o.s.b. Han hev slept se so utå viåsen