úvendeleg
ugreitt, usameleg
'An gjekk så úvendeleg, huska si, å vrei seg.
- Type
- Måteadverb
- Positiv
- úvendeleg
- Komparativ
-
úvendelegare
- Superlativ
-
úvendelegaste
- Registreringsgrunn
- Dialektord / uttrykk
- Ordklasse
- Adverb
- Emne
-
Anna
- Innlese av
- Knut K. Homme (2006)
Registrert: 24.04.2006
Oppdatert: 30.04.2018
Del
- Info for innlogga brukar:
-
- Kjelde:
- Knut K. Homme
- Registrert av:
-
Sigurd Brokke
(24.04.2006)
- Korrekturlese av:
-
Sigurd Brokke
(24.04.2006)
- Oppdatert av:
-
Sigurd Brokke
(30.04.2018)
- Id fra gammalt system:
- 6194
- Intern kommentar:
- SB frå Knut J. Heddi, Hybygg-soga, "Adjektivsk å substantivsk sylske (slægtskab)", nr 134: Hokjønn: 1. Tunleitt 2. småbrugdi 3.uvendeleg. Hankjønn: 1. tunnleitt 2. småbrugden. Inkjekjønn: 1. tunnleitt 2. småbrugdi 3. uvendelegt. Substantiv: 1. Tunvængæ 2. Smårålegheit. SB: KJH har ikkje ført opp forklåringar på alle desse orda.
SB frå Knut J. Heddi, Hybygg-soga, "Adjektivsk å substantivsk sylske (slægtskab)", nr 138. Hokjønn 1. sjåg 2. skokk 3. bei 4. sjæv. Hankjønn 1. sjågæ 2. skakkæ 3. beinæ 4. sjævæ. Inkjekjønn 1. sjågt 2. skakt 3. beint 4. sjævt. Substantiv: 1. Blindinge 2. Skjækjingje 3. Slonnk, beilei 4. Uvendelegheit. SB: KJH har ikkje ført opp forklåringar på alle desse orda.