omlòge

1. forandring, forvirring (Hans Ross' ordbok)
2. vier eller tunne bjørker (med greiner) til å leggje på høylasset på langs før ein gjurde det fast med taug

1. Stògâ va' i ei omlòge.
2. Skógehøytti va' stutt å skjarrt, så omlògun héle det på plass i vínd'e å humputt'e vèg'e.

Ubunden form eintal
omlòge
Bunden form eintal
omlògâ
Dativ eintal
omlògunn
Ubunden form fleirtal
omlògu
Bunden form fleirtal
omlògun
Dativ fleirtal
omlògó
Registrerings­grunn
Dialektord / uttrykk
Ordklasse
Substantiv
Kjønn
Hokjønn
Emne
Anna
Innlese av
Sigurd Brokke (2009)
check Dette uttrykket er godkjent, korrekturlese og utfylt i alle former av Talemålsgruppa

Info for innlogga brukar:
 
Kjelde:
Olav O. Holen
Registrert av:
Sigurd Brokke (18.10.2007)
Korrekturlese av:
Sigurd Brokke (04.02.2009)
Oppdatert av:
Sigurd Brokke (04.02.2009)
Id fra gammalt system:
7537